Ledig ØKONOMIMEDARBEJDER søges til et 5 måneders vikariat hos Teledyne RESON i Slangerup


For vores kunde, Teledyne RESON i Slangerup, søger vi en økonomimedarbejder til et 5 måneders vikariat.

Som økonomimedarbejder/vikar vil du indgå i økonomifunktionen, der består af en økonomidirektør, en regnskabschef samt tre regnskabsmedarbejdere – udover dig.

Stillingen indeholder mange forskellige opgaver, der spænder lige fra daglige bogholderiopgaver til mere overordnede opgaver indenfor økonomi som klargøring til månedsafslutning. Der er således tale om et vikariat med masser af faglige udfordringer.

Afdelingens primære opgaver er:

  • Kontering og registrering af finansbilag
  • Kontering og registrering af kreditorbilag
  • Indhentning af godkendelse på omkostningsbilag
  • Registrering af modtagne betalinger fra kunder
  • Afstemning af konti
  • Klargøring til måneds- og årsafslutning
  • Interne kontroller og kvalitetstjek
  • Flere spændende ad hoc opgaver

Du tilbydes et vikariat i en succesrig, international amerikansk ejet virksomhed, hvor du vil have en bred berøringsflade med øvrige kolleger i virksomhedens mange afdelinger og med virksomhedens mange kunder.

Profil:

Som person er du robust og bliver ikke så let væltet af pinden. Din arbejdsstil betegnes som selvstændig, struktureret og målrettet. Samtidig er du vedholdende og følger altid dine opgaver til dørs, hvor du med din vindende personlighed skaber gode relationer på tværs af organisationen.

Ydermere trives du i en international og dynamisk virksomhed med stramme deadlines, hvor fleksibiliteten i perioder er altafgørende for din succes i jobbet. Som kollega er du glad, har et godt humør og en positiv, afsmittende effekt på dine kolleger, hvor du bidrager til et godt arbejdsmiljø og teamspirit.

Kvalifikationer:

Den rette kandidat er regnskabsuddannet efterfulgt af min. 5-7 års erfaring som all-round økonomimedarbejder gerne i en international virksomhed. Du har igennem årene opnået en indgående regnskabsforståelse og et godt finansielt overblik.

IT-kompetencer:

Det forventes, at du har en god ERP-forståelse og har erfaring fra et eller flere ERP-systemer. Derudover forventes det, at du er en habil bruger i Excel.

Sprogkundskaber:

Koncernsproget er engelsk, derfor er det et must at du kan begå dig på engelsk i skrift og tale på et godt niveau.

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt

Løn/vilkår:

5 månedsvikariat/37 timer ekskl. frokost. Løn i henhold til kvalifikationer

Kontaktperson:

Rekrutteringskonsulent Christina Lyngbye – JOBID 968002

Kort om Teledyne RESON:

Teledyne-koncernen

Den amerikanske Teledyne koncern blev grundlagt i 1960 og beskæftiger 9.500 medarbejdere i henholdsvis Nordamerika, Mellemamerika, Europa, Mellemøsten og Asien. Virksomhedens hovedaktiviteter er placeret i USA, Canada, Storbritannien og Mexico.

I 2013 opkøbte koncernen RESON, den danske producent af sonar- og måleudstyr til blandt andet forsvarssystemer og marine- og offshore-sektoren.

Teledyne-koncernen er førende inden for levering af avancerede teknologier til industrielle vækstmarkeder og opererer på flere markeder, herunder olie og gas udforskning og produktion, oceanografi forskning, overvågning af luft- og vandkvalitet, elektronikdesign og udvikling, fabrikautomatisering og medicinsk billedbehandling.

Teledynes produkter omfatter blandt andet overvågning- og kontrolinstrumentering til marine- og miljømæssige applikationer, elektronisk test- og måleudstyr, digitale billedbehandlings sensorer og kameraer, systemer til håndtering af flyinformation, elektronik til forsvaret og satellit-kommunikations delsystemer.

Teledyne Marine Acoustic Imaging Group

Teledyne-RESON er en del af Teledyne Marine Acoustic Imaging Group (MAI), som har mere end 35 års erfaring med udvikling af nogle af verdens mest sofistikerede sonar teknologier. MAI’s produktion, R&D, salg og after sales funktioner er lokaliseret på hovedkontoret i Danmark, Holland, Storbritannien og USA. Der er salgskontorer i Shanghai, og MAI supporterer lokale salgskontorer gennem et netværk af distributionspartnere i mere end 47 lande.

Teledyne-RESON A/S

Da RESON blev opkøbt af Teledyne i 2013, bestod virksomheden af 180 medarbejdere fordelt på 5 lande med produktion, udvikling og salg i Danmark, og salg og distribution i datterselskaber i de øvrige lande. RESON havde på daværende tidspunkt mere end 30 års erfaring som producent af sonar- og måleudstyr.

Teledyne-RESON er i dag et datterselskab i Teledyne-koncernen og førende inden for udvikling, produktion og salg af sonar systemer samt andre undersøiske og akustiske løsninger. Markederne er spredt ud over hele verden og inkluderer hydrografi, offshore, udgravning, forsvar og sikkerhed samt forsknings- og forretningsområder indenfor marinesektoren. Virksomheden har oparbejdet en stærk markedsposition særligt inden for marineforskning og hydrografi. 

Du kan finde flere oplysninger på www.teledyne-reson.com