Nedskæringer – Hvad nu? 

Forandring og omstillingsprocesser er stigende i omfang og hyppighed. Hvad gør du, når virksomheden, du er ansat i, nedskærer og bliver overbemandet? Spørgsmålene og bekymringerne kan være mange, og man tænker på alt fra familieøkonomien, hvad venner og familie vil sige, til hvordan fremstår jeg attraktiv for nye arbejdsgivere? 

Hvordan man forholder sig til dette kan afhænge af mange forskellige faktorer, som kompetencer, mobilitet, hvor længe det er siden, du sidst skiftede job, økonomi og alder.  

Du ser, at du må komme i gang med jobsøgningsprocessen til trods for alle spørgsmålene og bekymringerne. De færreste af os er så attraktive på arbejdsmarkedet, at vi bliver headhuntet af nye arbejdsgivere. Vi må derfor komme i gang med jobsøgningsaktiviteter på egen hånd for at lande et nyt job.  

 

Hvordan kommer man hurtigst muligt over i det rigtige job?  

Herunder finder du 6 gode råd fra erfarne rekrutteringskonsulenter og karriererådgivere:  

  • Råd nr. 1Tænk muligheder og motivation – at være jobsøgende giver dig også nye muligheder til at gennemtænke, hvad du vil arbejde med resten af dit arbejdsliv. Hvad vil du? Motivation kan være en succesfaktor for at lykkes.  
  • Råd nr. 2Dine kompetencer. Hvad kan du? Gennemtænk hvad du kan, både dine faglige og dine personlige kompetencer. I hele jobsøgningsprocessen: fokuser på, hvad du kan, og hvad du kan bidrage med for at skabe resultater hos en ny arbejdsgiver.   
  • Råd nr. 3Kom hurtigt i gang med jobsøgningsprocessen. Se fremad og fokuser på konkrete aktiviteter, som kan bidrage til, at du hurtigere når dit mål. Udnyt perioder på året med høj aktivitet på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgivere har fokus på rekruttering af nye medarbejdere.  
  • Råd nr. 4Få alle de praktiske værktøjer på plads, som du behøver i jobsøgningsprocessen. Et godt CV er det vigtigste dokument i jobsøgningsprocessen, enten den på papir eller på nettet.  
  • Råd nr. 5: Brug alle kanaler til at få et nyt job. Det bedste udgangspunkt for at lykkes med at få et nyt job er, at have et jævnt højt aktivitetsniveau på alle kanaler, som LinkedIn og andre digitale kanaler, netværk, jobsider og relevante virksomhederHvis du kun søger de opslåede stillinger, så har du mange konkurrenter og går glip af mulighederne, som ligger i det uformelle arbejdsmarked.  
  • Råd nr. 6: Lav en handlingsplan og sæt tid af til jobsøgningsaktiviteter. Sæt dig et mål for processen og lav en handlingsplan dag for dag. Vores erfaring er, at en handlingsplan gør det nemmere at arbejde målrettet med jobsøgningsaktiviteter. Find en god balance imellem jobsøgningsaktiviteter og fritidsaktiviteter. Der kan komme mange afslag i processen, og en konkret handlingsplan og balance imellem aktiviteterne kan bidrage til at holde motivationen helt til mål.  

Flere virksomheder tilbyder et karriereprogram, så flere får professionel bistand i jobsøgningsprocessen. En professionel medspiller og sparringspartner giver en øget tryghed og forudseenhed på vejen til et nyt job. 

 

 

25 juni 2019