Sådan tiltrækker og rekrutterer du de rigtige medarbejdere 

Skal du til at rekruttere en ny medarbejder? Så er det vigtigt med en knivskarp rekruttering, der kan tiltrække den helt rigtige kandidat.

Active Search har mange års erfaring med at hjælpe virksomheder med at rekruttere nye medarbejdere. Her får du nogle gode råd til, hvordan du bedst muligt tiltrækker den rigtige kandidat til den stilling, du gerne vil have besat. 

 Sådan tiltrækker og rekrutterer du de rigtige medarbejdere

Hvordan sørger du for at tiltrække den mest relevante medarbejder?

For at tiltrække en potentiel ny medarbejder er det vigtigt, at du har din employer branding i orden. Employer branding er en virksomheds arbejde med at skabe og give et godt indtryk af virksomheden som en god arbejdsplads. Formålet med dette er at fastholde og ikke mindst tiltrække medarbejdere ved hjælp af den samlede oplevelse af virksomhedens markedsføring, og det skal tydeligt fremgå, hvordan det er at arbejde for dig.

Så hvad skal du som virksomhed gøre? Du skal sørge for, at din virksomheds brand fortæller, at lige netop din virksomhed er et godt sted at arbejde. På den måde øger du dine chancer for at tiltrække nye medarbejdere.

Rekruttering – fra jobopslag til ansættelse

En rekruttering af en ny medarbejder kan deles op i flere forskellige dele. Vi vil her gennemgå 6 essentielle punkter for, hvordan din virksomhed på bedste vis finder jeres nye medarbejder.

  1. Kompetenceprofil: Det første væsentlige punkt i en god rekruttering er, at din virksomhed finder ud af præcis, hvad det er for en medarbejder, der er brug for. Er der nogle bestemte krav til din nye medarbejder, nogle bestemte kompetencer kandidaten skal have? Hvad er lønniveauet? Hvad er den konkrete jobbeskrivelse? Vigtigst er det at få klargjort, hvad det er for en kandidat du søger, ved at analysere dine ønsker og behov for en ny medarbejder.
  2. Jobannonce: Så skal den endelige jobannonce laves. Efter at have gennemgået beskrivelse af jobbet, kan du påbegynde arbejdet med at lave en jobannonce, der kan tiltrække den rigtige kandidat. Jobopslaget kan gøres tilgængeligt på diverse platforme med jobannoncer, såsom Jobindex samt sociale medier.
  3. Screening: Nu kan du begynde at lede efter de mest relevante kandidater. Gennemgå undervejs de indkomne ansøgninger, screen og besvar dem. Husk at give afslag til de kandidater, der ikke går videre.
  4. Udvælgelse: Når alle ansøgninger er gennemgået, skal du i gang med at udvælge kandidater. Under behandlingen af alle ansøgningerne, skal du samle de kandidater, du mener er de stærkeste, og som kan passe bedst til din virksomhed.
  5. Nu skal du afholde samtaler.
  6. Nu har du fundet den rigtige kandidat: Efter processen med jobinterviews af de forskellige kandidater, har du forhåbentlig nu fundet den helt rigtige medarbejder til din åbne stilling.

 Rekruttering af kandidater tager tid og kræfter 

Rekruttering af nye medarbejdere er en omfattende proces. Det er derfor en god idé at bruge en ekstern partner, når du skal finde en ny medarbejder til din virksomhed, og her er Active Search den bedste hjælp.

Hos Active Search er vores mål at skabe det bedste match mellem virksomhed og kandidat. Det gør vi ved at sikre os, at kandidaterne passer til de krav, din virksomhed har stillet til kompetencer. Vi ved, at det ikke kun er vigtigt, at din nye medarbejder passer til det arbejdsmæssige i jobbeskrivelsen, men at kandidaten også med sin personlighed matcher dig og din virksomhed. Derfor benytter Active Search sig af tests og en grundig personlighedsanalyse, hvor vi lærer kandidaterne at kende. Her bliver vi bl.a. klogere på, hvordan kandidaten træffer beslutninger, hvordan kandidaten viser tillid, går til sine opgaver og flere andre essentielle ting. Herigennem opnår vi en essentiel viden, som ikke kan opnås ved en almindelig rekrutteringsproces bestående af 1-2 samtaler. På baggrund af denne proces udvælger vi de endelige kandidater, der præsenteres for dig. Når du herefter har godkendt kandidaterne, skal du blot sørge for at afholde samtalerne.

Det er altid vigtigt at have forberedt sig grundigt, når man skal rekruttere en ny medarbejder, og i samarbejde med dig, kan vi hjælpe dig med både at spare tid og kræfter på hele rekrutteringsprocessen – og samtidig sikre, at du får en relevant kandidat til din stilling. Undervejs sørger vi for at indhente straffeattester, referencer osv., og afslutningsvis vil vi holde et opfølgningsmøde med henholdsvis dig og din nye medarbejder for at være sikker på, at I begge er tilfredse med det nye samarbejde.

Vil du have hjælp fra Active Search til at rekruttere din næste medarbejder?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak omkring din næste rekruttering af en ny medarbejder.

Du findes vores kontaktinformation her.

21 oktober 2019