Business Controller søges til Urbaser i Gadstrup

Er du kvalitetsbevidst, analytisk og har den økonomiske værktøjskasse i orden? Og vil du gerne være en del af en virksomhed, hvor kulturen og et godt grin er nøglen til de gode resultater? Så er du vores nye controller.  

Som økonomichefens højre hånd bliver du en del af et forretningsorienteret økonomi & IT team, som er med til at udvikle forretningen hen imod at blive kundens foretrukne miljøpartner og vores vision om: Et samfund uden affald.
Urbaser er bygget på passion, professionalisme og ekspertise. Vi er et af de førende renovationsselskaber i Danmark og er en del af det industrielle spanske selskab Urbaser.
På verdensplan betjener vi mere end 50 millioner mennesker fordelt over +27 lande gennem et stort netværk af mere end 44.000 ansatte.

Om stillingen
Du er målrettet og passioneret for at levere et godt stykke arbejde og kan sikre rettidig og præcis rapportering samt dybdegående analyser af vores forretning og finansielle KPI’er.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:
  Om dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund indenfor regnskab, f.eks HD eller lignende, og gerne med erfaring fra lignende stilling med rapportering til udenlandsk moderselskab i international koncern.
Som person er du hands-on, agerer proaktivt og forretningsunderstøttende og har næse for forretning. Du forstår at udnytte tal til muligheder, arbejder struktureret og med detaljerne i orden og er typen der tager ansvar og sikrer, at tingene bliver gjort - også når det kræver fleksibilitet.

Du har et godt niveau i engelsk og har rigtig gode it-kundskaber i Excel og gerne i Navision. Og så forventer vi, at du af natur er imødekommende og serviceminded og formår at omsætte tal til forretningsmæssig værdi for alle kollegerne i driften.
Du er dedikeret og engageret i at gøre en forskel, vedholdende, arbejder selvstændigt og så har du et godt humør og sætter pris på et godt grin.
Vi arbejder pt. med Navision og Power BI og forventer efter en årrække at skulle implementere SAP, da dette system anvendes hos vores moderselskab.

Vi tilbyder
En stilling med fokus på udvikling og godt kollegaskab. Ledelsesstilen bygger på ”frihed under ansvar”, åbenhed og gensidig respekt. Der er plads til udvikling og store armbevægelser.
Løn, pension, sygeforsikringer og andre personalegoder forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer.


Om Urbaser A/S

Urbaser i Danmark er en del af det internationale selskab Urbaser, med base i Spanien. For os i Danmark giver det os gode muligheder for at udvide vores serviceudbud og udvikle selskabet til at vi tager et endnu større ansvar for værdikæden indenfor affald i Danmark og derved sætte vores unikke aftryk for at sikre et bedre miljø for fremtiden.

Vores kompetencer bygger på mange års erfaring med indsamling og håndtering af affald fra private husstande. Herhjemme har virksomheden udviklet sig til - ud over at være en af de mest innovative aktører på markedet - også at være markedsledende.
Vi har hovedkontor i Gadstrup ved Roskilde og driftafdelinger i hele landet. Vi har pt. kontrakter om indsamling af dagrenovation i 25 kommuner i hele landet og beskæftiger omkring 500 dygtige og dedikerede medarbejdere.

Derudover indsamler vi genanvendelige materialer, storskrald, haveaffald, og farligt affald, og vi forestår levering, håndtering og vedligehold af borgernes affaldsbeholdere i flere kommuner. Vi foretager også specielle indsamlingsopgaver som tømning af kuber og nedgravede løsninger, og indsamling af dagrenovation med mobilsug.
Virksomheden er certificeret efter ISO 9001, ISO 14001 og ISO45001.

Læs mere om os på www.urbaser.dk
 
Søg stilling