Sådan ansætter du den rigtige medarbejder

 Ansættelse af en ny medarbejder kan være en uoverskuelig og tidskrævende proces – specielt hvis det er den helt rigtige, du gerne vil finde. Her kommer derfor en række god råde, tips og tricks til, hvordan du finder den helt rigtige medarbejder.

Når du skal rekruttere til din virksomhed, skal der være styr på en lang række ting. Det er for det første vigtigt, at du gør dit forarbejde og er grundig igennem hele processen. Samtlige dele af processen kan være afgørende for, om du finder, og ender med at ansætte, den helt rigtige medarbejder.

Sådan ansætter du den rigtige medarbejder

 

Jobanalyse – det første skridt på vejen til den rigtige medarbejder

Når du står og skal finde en ny medarbejder til din virksomhed, er det første skridt at lave en grundig jobanalyse. Med en række grundige overvejelser omkring, hvad stillingen indebærer af arbejdsopgaver, hvilke forventninger der er og hvilke krav, der stilles til medarbejderen, hvilken afdeling der rekrutteres til og så videre, er du meget bedre stillet, når jagten på den rigtige medarbejder går ind. Nogle af de hyppige spørgsmål du bør stille dig selv, når du laver en jobanalyse er:

  • Formålet med stillingen – hvilke resultater søges opnået?
  • Er der krav til specifikke personlige egenskaber? Herunder hvem personen skal arbejde sammen med og referere til.
  • Hvilke faglige kompetencer er der brug for til stillingen? Er der eventuelle uddannelser, som er nødvendige?
  • Hvordan motiverer du dine nuværende medarbejdere i den pågældende afdeling eller stilling?
  • Hvilke faldgruber er der i den stilling, du rekrutterer til? Hvad er de største forhindringer og/eller udfordringer i stillingen?

Stillingsopslaget med blikfang – sådan laver du det gode jobopslag

Med en grundig jobanalyse på plads er første skridt i det indledende arbejde overstået, men der er stadig et stykke vej, før du kan begynde at søge efter den rette medarbejder. Det er nemlig vigtigt, at selve jobopslaget også er velovervejet og gennemarbejdet. Jobopslaget er, i langt de fleste tilfælde, din første kontakt med den nye medarbejder. Man får kun én chance for at gøre et godt førstehåndsindtryk, så derfor skal alle detaljer være i orden. Der er ikke mange, der tænker over det, men allerede i overskriften kan du potentielt miste det perfekte match. Overskriften skal, ligesom resten af opslaget, være præcist, relevant og spændende.

 

De rigtige kanaler – hvor skal du rekruttere?

En anden overvejelse, som du skal gøre dig, når du skal rekruttere er, hvor du slår dit opslag op. Med din jobanalyse på plads har du allerede et godt udgangspunkt for, hvem din målgruppe er. Næste step er at finde ud af, hvordan dit stillingsopslag bedst rammer målgruppen. Der findes en række forskellige jobportaler til både generelle og fagspecifikke ansøgere, samt forskellige systemer som det vi har hos Active Search med over 7000 kvalificerede kandidater inden for økonomi og regnskab. Derudover er det værd at overveje at rekruttere på sociale medier. Vidste du at sociale medier, som for eksempel Facebook og LinkedIn, giver dig unikke muligheder for at nå ud til potentielle medarbejdere, som du ikke ville nå ud til ved kun at rekruttere på traditionel vis?

Læs vores blogindlæg om rekruttering på sociale medier her. /blog/rekruttering-pa-sociale-medier/

 

Lær dine kandidater at kende – sådan afholder du den gode samtale

Jobsamtalen er, selvsagt, et af de mest centrale punkter i ansættelsen af din nye medarbejder. Det er her, du får personligt kendskab til kandidaterne og kan prøve dem af i form af arbejdsrelaterede diskussioner, diverse tests og lignende. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du er velforberedt til samtalerne, så du får stillet de rigtige spørgsmål og deraf får den relevante viden du skal bruge til at træffe det rigtige valg.

Her kan du læse en række gode råd om, hvordan du afholder den gode jobsamtale. /blog/har-du-styr-pa-teknikken-til-ansaettelsessamtalen/

 

Passer kandidaten ind i din virksomhed? Glem ikke den nye medarbejders personlighed

Med alt det praktiske på plads, og rekrutteringsprocessen i fuld gang, skal du finde ud af, hvilken kandidat der skal være din nye medarbejder. Et af de vigtigste fokuspunkter, når du rekrutterer, er din nye medarbejders personlighed. Kompetencer og relevant erfaring er selvfølgelig vigtigt, men hvis din nye medarbejder ikke passer ind på arbejdspladsen, er risikoen for at medarbejderen ikke længere er at finde i din virksomhed inden for kort tid, meget høj. Derfor er det vigtigt at ting som arbejdsmiljø og din virksomheds kultur, identitet og kerneværdier, er kommunikeret klart i din ansættelsesproces.

Du kan med fordel inddrage dine nuværende medarbejdere i rekrutteringen. Hvad synes de om de kandidater, du har udvalgt? Hvordan vil han/hun passe ind i den afdeling han/hun skal arbejde i? Ved at inddrage din nuværende medarbejdere opnår du dels sparring, men derudover får dine medarbejdere også et større incitament og en større lyst til at hjælpe med hele processen omkring indføring og oplæring af den nyansatte.

Undgå fejlrekruttering - det koster både tid og ressourcer.

Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at finde den rette medarbejder i første omgang, når du skal have besat en stilling i din virksomhed. Oplæring af en medarbejder, som af den ene eller den anden grund ender med at blive opsagt efter kort tid i din virksomhed, er spild af både din og den pågældende medarbejders tid. Derudover indebærer det også et økonomisk tab for dig og din virksomhed i og med, at du skal ud og bruge tid og ressourcer på endnu en rekruttering og efterfølgende oplæring.

Her kan du læse mere om fejlrekruttering og de medfølgende konsekvenser. /blog/hvordan-undgar-du-fejlrekruttering/

Har du brug for flere gode råd eller en professionel samarbejdspartner igennem hele processen?

Som du kan fornemme, er der mange ting at tage stilling til, når du skal finde og ansætte, den helt rigtige medarbejder. Med over 20 års erfaring i branchen er Active Search et oplagt valg, hvis du har brug for en erfaren samarbejdspartner gennem alle faser af processen. Kontakt os for en uforpligtende samtale.

Du kan finde vores kontaktinformation her.

Kontakt os

20. maj 2019