Hvordan undgår du fejlrekruttering? 

Dét at skulle ansætte en ny medarbejder er en stor investering, og hvis du laver en fejlrekruttering, bliver det hurtigt en meget dyrere fornøjelse.

Det er heller ikke sjovt for hverken dig eller medarbejderen, som bliver afskediget. Derfor bør du forberede dig grundigt, når du skal ansætte en ny medarbejder. Her kommer vi med en række gode råd til, hvordan du undgår at fejlrekruttere. 

 Hvordan undgår du fejlrekruttering?

Det er dyrt at rekruttere

En virksomhed kan aldrig helt gardere sig imod fejlansættelser, men hvis du går grundigt til værks, kan du minimere risikoen markant. Det er omkostningsfuldt at starte en rekrutteringsproces. Der skal bruges en masse ressourcer i form af tid og penge til bl.a.:

  • Udarbejdelse af stillingsopslag og opslaget skal annonceres på de rette kanaler.
  • Medarbejdere skal bruge tid på at administrere alle ansøgningerne, de skal læses grundigt igennem, og der skal indkaldes til samtaler og gives afslag.
  • Til sidst skal der bruges meget tid på at afholde samtaler, og den endelige beslutning træffes.

Det er endnu dyrere at fejlrekruttere

Når man har fundet sin nye medarbejder, skal der bruges tid og penge på at oplære personen i arbejdsopgaverne. Dette er en stor investering, som kan være givet meget dårligt ud, hvis den nye medarbejder ikke er den rette alligevel. Der er forskellige estimater over, hvad en fejlansættelse koster. I værste fald kan det koste mere end en hel årsløn at ansætte den forkerte medarbejder. Det er heller aldrig sjovt at afskedige en medarbejder, hverken for lederen eller medarbejderen. Det kan være hårdt at blive fyret for den nye medarbejder, og derfor er det også vigtigt at gøre sig umage med at finde den rette i første omgang.

Grundig forberedelse er afgørende

Jagten på den rette medarbejder starter med en god stillingsbeskrivelse. Sørg for at udarbejde et realistisk stillingsopslag og kompetencekravene skal være tydelige samt tilpassede arbejdsopgaverne. Som led i forberedelsen bør du gøre følgende:

  • Læs kandidaternes CV og ansøgning meget grundigt igennem.
  • Forbered dig grundigt til samtalerne, fx spørgsmål du ønsker at stille, så du får de helt rette informationer.
  • Overvej at bruge tests i ansættelsesprocessen især, hvis du ved præcis, hvilke opgaver kandidaten kommer til at løse, så test dem i de vigtigste kompetencer.

Matcher både fagligheden og personligheden?

Når du skal finde nye medarbejdere, vælger du formentligt først og fremmest efter kvalifikationer og kompetencer. Men flere og flere undersøgelser viser, at de fleste afskedigelser sker på baggrund af personlighed. Virksomheden kan altid forbedre en medarbejders kompetencer igennem oplæring, kurser, efteruddannelser osv. En medarbejders personlighed og værdier kan man derimod ikke ændre, så husk at spørge ind til kandidaternes personlighed ved jobsamtalen og overvej at gøre brug af en personlighedstest i ansættelsesforløbet. Der skal naturligvis lægges vægt på kompetencerne i den endelige beslutning, men personlighed og hvordan vedkommende passer ind i virksomheden og i det pågældende team, bør ikke negligeres.

Gør brug af referencer

Det er en god idé at gøre brug af referencer i ansættelsesprocessen. Der er mange virksomheder, som ikke bruger referencer, og derfor vil vi opfordre dig til det. Når du indhenter referencer, får du måske bekræftet den gode fornemmelse, du sidder med. Det kan også være, du bliver opmærksom på problemer, som du ikke fik indtrykket af til samtalen. 

  

Få den nye medarbejder til at føle sig godt tilpas

Når du har ansat den kandidat, du mener passer bedst til stillingen, så sørg for at vedkommende får en grundig introduktion. Det være sig både arbejdsmæssigt og socialt. Sæt vedkommende godt ind i opgaverne og sørg for at alt udstyr er på plads. Få en person til at tage sig godt af vedkommende i det første stykke tid, så medarbejderen føler sig velkommen og hurtigt falder til. En god start er ofte afgørende for, om en ny medarbejder hurtigt bliver en succes.

Undgå fejlrekrutteringer og få Active Search til at stå for rekrutteringen

Undgå fejlrekrutteringer og få en erfaren samarbejdspartner til at stå for rekrutteringen. Det er en stor investering og ofte en kompliceret proces at ansætte en ny medarbejder. Med Active Search er din investering i trygge hænder. Vi har mange års erfaring med at rekruttere. Vi rekrutterer inden for økonomi- og regnskabsområdet, og vi rekrutterer alt fra direktøren til bogholderiassistenten.

Kontakt os og hør, hvad vi kan gøre for dig.

30. april 2021